En anden interessant vinkel på det profetiske i Bibelen om¬handler Maria, Jesu moder, der bliver med barn ved Helligånden og dermed bliver moder til Guds søn. Skriften siger, at udover at være Guds enbårne søn, er han (Jesus) også Ordet, som vi kan se i følgende tekst i Johannes Åbenbaring: »Han (Jesus) er klædt i en kappe dyppet i blod, og hans navn er Guds Ord.« (Åb 19,13). Jesus er Guds Ord, og i den kontekst bliver Maria en form for profet, fordi hun, som Jeremias, er en bærer af Ordet.
Det danske Bibelselskab har formuleret denne vinkel på det profetiske sådan her: Man kan overveje, om det måske i virkeligheden er hende (Maria), der bærer Kristus, eller om det snarere er ham, der bærer hende, i alt det hun må igennem i sit liv. Og om man i virkeligheden kun som profet kan være bærer af Guds ord, fordi man er båret af det.
Det er en spændende vinkel på det at være en bærer af Guds Ord. For hvem bærer hvem? Som tidligere beskrevet er profetens vigtigste opgave at pege på Ordet og i lyset af dette bringe alle ting i ret forhold mellem mennesket og Gud.
Jeremias blev som en af Guds profeter sat til at våge over Guds Ord for at sikre, at Israel bevarede et ret forhold til Herren. Når man læser hele beretningen om Jeremias, vil man se, at han blev kaldet til en opgave, der var voldsom og smertefuld, i en periode, hvor det gamle Israel var i forfald. Men han var tro mod sit kald, og han var Guds talerør i en gudløs tid.
Herren våger over sit Ord, og hver gang Ordet, der er sandheden, bliver forkyndt eller åbenbaret, er det som om, foråret bryder frem – selv i den mørkeste tid. Som tidligere beskrevet siger Bibelen ikke noget om, at mandeltræet rent faktisk blomstrede, men mandeltræet var i Bibelen et symbol på foråret, og jeg kan forestille mig, den intense oplevelse Jeremias havde, da han så knopperne på mandelgrenen.